Brugbar information

Hvor bliver middagen og festen holdt?

Festen bliver holdt på Husflidskolen, som hører til Oremandsgaard Gods. Det ligger ca. 2,5 km fra hovedhuset, hvor vi skal vies. For at jeres fødder er klar til dans hele natten, og I ikke behøver tænke over antallet af sjusser, har vi sørget for samlet transport fra godset til Husflidsskolen.

Mellem kl. 02.00 og 03.30 vil der køre shuttlebus i pendulfart mellem Husflidsskolen – Hovedhuset – samt de nærmeste overnatningssteder, og ellers vil det være muligt at tage en taxi hjem.

Er overnatning inkluderet?

Vi gad godt kunne tilbyde overnatning til hele selskabet i Hovedhuset, men selv Tobias, der ellers kan snakke sig til det meste, kan ikke få huset til at vokse.

Til gengæld har vi allieret os med nogle søde lokale, der tilbyder lidt landlig overnatningsidyl. Vi koordinerer mulighederne og kontakter jer direkte, hvis det er relevant for jer.

Ellers er der også gode muligheder for hotel eller B&B i hyggelige Præstø.

Hvis du ikke har hørt fra os omkring overnatning, så tage endelig fat på os:

Tobias: +45 21404043
Sandra: +45 30223091

Hvad bliver der serveret?

Det kan vi ikke løfte sløret for endnu.

Men hvis du har allergier eller andre hensyn i forhold til mad, som vi skal være opmærksomme på, så husk at skrive det i vores RSVP, som du kan komme til her.

Er taler og indslag velkomne?

Indslag og taler er meget velkomne!

I kan kontakte vores søde Toastmaster, Mette på følgende E-mail: mmibenfeldt@gmail.com eller tlf. 28701877

S.U. for indslag: 01. juli 2026

“Ønsker I jer noget?”

Vi ønsker os, at alle vi har inviteret kommer – og vi får en fantastisk dag, aften og nat med jer alle.

Hvis I ønsker at medbringe en gave, kan I finde inspiration her. (når vi nærmer os lidt mere 😉 )

Billeder / Selfies

Vi ser gerne at telefonerne bliver i tasken, så meget som muligt, så vi har booket en dygtig fotograf, der gerne skal fange alle de unikke øjeblikke på dagen. Under vielsen vil vi gerne have, at der ikke tages billeder eller filmes med telefon.

Er vi inviteret til hele weekenden?

Selvom vi virkelig ville ønske, at vi kunne samle alle vores yndlingsmennesker hele weekenden, har vi valgt at dele det lidt op.

Fredag starter vi med en mere uformel aften med vores nærmeste familie og et par tætte venner, hvor vi lander sammen oven på de sidste bryllupsforberedelser.

Lørdag samles vi så alle sammen til selve bryllupsfesten, hvor vi virkelig glæder os til at fejre kærligheden med jer alle.

Er der en dresscode?

Dresscoden lørdag er festlig og farverig.

Sandra har hvid kjole på, og Tobias kommer i jakkesæt og slips – forudsat at hans far binder det for ham.

Er der noget vi har glemt?
Eller har du andre spørgsmål?

Så skriv eller ring til os – vi er kun et opkald væk.

Tobias
+45 21 40 40 43
Sandra
+45 30 22 30 91